I den attraktive bebyggelse Hørsholm Park, centralt beliggende i Hørsholm, finder du denne indflytningsklare ejerlejlighed på 115 veldisponerede kvadratmeter. Lejligheden ligger på 2. sal og har elevator, hvilket gør hverdagen både nem og komfortabel.
Boligen fremstår lys og indbydende med nyere gulve, der skaber et elegant og harmonisk udtryk gennem hele lejligheden. Det nyere istandsatte badeværelse med bruseniche fremstår moderne og stilrent, mens det separate gæstetoilet bidrager til husfreden.
Den rummelige entré byder velkommen og leder videre til den store opholdsstue, som giver god mulighed for at indrette sig med både sofaarrangement og spiseafdeling. De stor vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære. Herfra er der direkte adgang til den vestvendte altan, hvor du kan nyde eftermiddags- og aftensolen samt udsigten over det rolige område.
Det veludstyrede køkken er centralt placeret og funktionelt indrettet med nem adgang til både opholdsrum og værelser. Lejligheden rummer desuden tre gode og lyse værelser med mange anvendelsesmuligheder, perfekt som soveværelse, børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse.
Hertil kommer gode opbevaringsmuligheder, hvor et disponibelt rum samt en gennemtænkt planløsning, udnytter boligens kvadratmeter optimalt.
Beliggenheden i Hørsholm er attraktiv med kort afstand til natur, indkøbsmuligheder, skoler, institutioner og offentlig transport.
R340
Højengen 3A
2980 Kokkedal