Hyggeligt rækkehus med gode muligheder og central beliggenhed i Kokkedal
Til jer, der leder efter en overkommelig bolig, med dejlige udearealer og mulighed for at I kan sætte Jeres eget præg på jeres kommende hjem. Kig nærmere her, hvor vi nu kan præsentere jer for et super hyggeligt rækkehus med veldisponeret plads, hyggeligt gårdhavemiljø og faciliteter, der hist og her trænger til opdateringer.
Over et plan fordeler pladsen sig på tre gode værelser, køkken, bad, praktisk bryggers samt en dejlig, lys stue. Her er den perfekte planløsning til den lille familie, til parret, der skal nedskalere til mindre, efter børnene er flyttet hjemmefra, eller måske den enlige, der har behov for plads.
Faciliteterne gennem hele huset er af ældre dato. Alt fremstår dog absolut brugbart og således kan I sagtens flytte ind med det samme og løbende sætte jeres eget præg på jeres nye bolig. Udgangspunktet er godt, med super indretningsvenlige værelser, masser af dejligt lys og så selvfølgelig de stemningsfulde uderum. Mod øst med en skøn gårdhave og mod vest en dejlig, overdækket terrasse, hvorunder udesæsonen forlænges, aftensolen kan nydes til fulde og hvor I kan hygge jer ved udsigten til den rummelige have. Her er plæne og frodig beplantning omkranset af raftehegn og tæt hæk, så der i baghaven er fuldkomment privatliv.
Kvarteret er trygt, centralt beliggende og attraktivt for en bred vifte af beboere. Det gør, at sammensætningen her udgør både ældre og unge familier med børn i alle aldersgrupper. Naboskabet er godt. Her hilser man og hjælper hinanden, hvor man kan.
Her er fred og ro og trygge rammer for børnene, når de skal til og fra skolen, der ligger indenfor ganske kort cykelafstand af huset. Her er desuden skønne, grønne fællesarealer. Vi glæder os til at vise jer rundt.