Kom på virtuel fremvisning her:
En god planløsning med forældreafdeling, store solceller på taget, en skøn, sydvendt have og et trygt kvarter, det er blot noget af det, der venter på Klornager 109. Villaen er perfekt indrettet til familien med 1-2 børn, hvor både tiden tilbragt sammen og hver for
.. Læs mere...
Kom på virtuel fremvisning her:
En god planløsning med forældreafdeling, store solceller på taget, en skøn, sydvendt have og et trygt kvarter, det er blot noget af det, der venter på Klornager 109. Villaen er perfekt indrettet til familien med 1-2 børn, hvor både tiden tilbragt sammen og hver for sig er prioriteret.
En god entré med plads til sko og tøj inviterer indenfor og giver adgang til det badeværelse, som er tilknyttet forældreafdelingen og til et stort og indbydende alrum. Her får I masser af plads til det gode samvær som familie og til fejringer af livets små og store begivenheder. Pladsen til samværet fortsætter i den store udestue, der fungerer som en naturlig forlængelse af alrummet og en glidende overgang mellem hus og have.
Huset rummer tre gedigne værelser. Det ene i forældreafdeling med walk-in closet og husets største badeværelse. De to andre i husets modsatte ende, hvor også boligens andet badeværelse ligger.
Her er foretaget mange forbedringer og flere istandsættelser, der ses gennem hele huset. Her er der valgt lyse materialer og et moderne udtryk, der passer ind i de fleste indretningsstile. Funktionaliteten er i højsæde. I køkkenet med flisegulv, god skabs- og bordplads og fuld integreret hvidevarepakke. I resten af boligen med nemme overflader og store vinduespartier.
Haven ligger perfekt for solen, mod syd og vest. Her kan solen nydes fra morgen til aften og her er der plads til både voksne og børn, havedrømme, leg og afslapning.
Foran huset er der etableret lang indkørsel med plads til flere biler, der fører ind under en god carport.
Her bliver I en del af et trygt og attraktivt kvarter, der huser børnefamilier med børn i alle aldersgrupper. Her kan børnene uden bekymringer færdes til og fra legeaftaler, skole og fritidsaktiviteter ad de lukkede, trafiksvage veje og de udbredte stisystemer. Skov, strand og Rungsted Havn er alt sammen tæt på. Havnen er blot et kvarter på cykel væk, mens I kan nå stranden på bare 10 minutter på cykel. Her er desuden skønne, grønne områder med legeplads til børnene og smukke naturomgivelser til både gåture med hunden, leg og eventyr.
.. Læs mindre...