På attraktive Græse Strandvej 15 i 3600 Frederikssund udbydes nu denne skønne ejendom med udsigt over Roskilde Fjord og adgang til en helt unik, lille strand-oase blot 175 skridt fra hoveddøren.
Ejendommen ligger næstsidst på en lukket vej ned mod fjorden, hvilket sikrer maksimal ro, privatliv og fravær af trafikstøj. Her får du en sjælden kombination af natur, udsigt og fredelige omgivelser – og samtidig masser af muligheder.
Boligen rummer 140 veldisponerede boligkvadratmeter og byder velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Huset har hele to badeværelser i tidløst design, begge med separat bruseniche – ideelt til både familie og gæster.
Det åbne køkken-alrum ligger i naturlig forbindelse med opholdsstuen og skaber et lyst og indbydende samlingspunkt. Herfra er der direkte udgang til terrasse og have, hvor udsigten over både marker og fjord virkelig kommer til sin ret og kan nydes året rundt.
Boligen indeholder desuden tre gode værelser, som let kan indrettes som børneværelser, kontor, hobbyrum eller gæsteværelser. Planløsningen giver gode muligheder for at etablere en oplagt forældre- og børneafdeling. Hertil kommer et praktisk bryggers med vaske- og tørrefaciliteter.
Til ejendommen hører også et dejligt drivhus samt carport med tilhørende disponible rum i forlængelse – perfekte til opbevaring, værksted eller haveredskaber.
Her er tale om en ejendom, der giver dig udsigt, ro og fred på en helt særlig beliggenhed – og til fornuftige penge.
Bemærkning:
I forbindelse med stormen Bodil i 2013 var der vand på grunden og i huset. Efterfølgende er gulvene udskiftet, skader udbedret, og der er etableret et dige omkring grunden. Siden da har der ikke været problemer med vand på hverken grund eller bolig.