Nu har du muligheden for at blive ejer af denne attraktive og velholdte étplansvilla på 152 m2, opført i 2001, beliggende på en skøn grund på 1.376 m2. Ejendommen ligger i et roligt og fredeligt kvarter, hvor naboerne hilser på hinanden, og hvor fællesskab og tryghed er i højsædet.
Boligen byder dig velkommen i en lys og indbydende entré med god plads til overtøj og opbevaring. Der er tre rummelige værelser, alle i gode størrelser og fleksible i anvendelse – hvad enten behovet er børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Planløsningen er ideel med en klar opdeling mellem forældreafdeling og børne-/teenageafdeling. Forældreafdelingen har desuden walk-through-closet og eget badeværelse.
Boligens bryggers har direkte adgang udefra og byder på masser af skabs- og opbevaringsplads – praktisk og funktionelt i hverdagen.
Husets hjerte er det skønne køkken-alrum, som ligger i åben, men let adskilt forbindelse med stuen. Her er der plads til både samvær og hygge, mens maden tilberedes, og de store opholdsrum skaber en naturlig ramme om familielivet. Fra alrummet er der direkte udgang til den solrige syd/vestvendte have, hvor der er rig mulighed for udeliv, leg og afslapning.
Ejendommen rummer to lækre badeværelser, begge indbydende og med separat bruseniche.
Til ejendommen hører en imponerende dobbeltgarage på hele 61 m2 – perfekt til biler, værksted, hobby eller ekstra opbevaring. Her er det kun fantasien (eller antallet af biler), der sætter grænser.
Alt i alt en yderst velindrettet og indflytningsklar villa i et attraktivt område – en bolig, der absolut er et kig værd.
Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor.