Velkommen til Fredbo Vænge 19 – en imponerende og indflytningsklar ejendom, beliggende som næstsidste hus på en fredelig og lukket vej i et roligt og familievenligt kvarter i Jægerspris. Her får du en sjældent udbudt bolig med hele 240 etagemeter i gennemført kvalitet og med masser af plads til både hverdag og livsnydelse.
Når du træder indenfor, mødes du af en rummelig og indbydende entré, der giver adgang til boligens hjerte – et stilfuldt og lyst køkken-alrum med god plads til hele familien. Her er indretningen gennemtænkt og moderne, og fra alrummet er der direkte udgang til en vestvendt have, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Det skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv, perfekt til både afslapning og hyggelige stunder med gæster.
Badeværelset er i en klasse for sig. Her er der skabt en lille oase, der med sin rummelige dobbeltbrus og lækre materialer mest af alt minder om et eksklusivt spaophold. Derudover rummer stueplanet to gode værelser, hvoraf forældreafdelingen har direkte adgang til sit eget walk-in-område – en luksuriøs og praktisk detalje i en travl hverdag.
Ejendommens underetage byder på hele 120 højloftede og tørre kvadratmeter, som åbner op for et væld af muligheder. Her finder du blandt andet en indbydende gildesal med integreret bar, perfekt til sociale arrangementer, hobbyprojekter eller afslappede aftener med venner og familie. Dertil kommer flere disponible rum, der kan benyttes til opbevaring, hjemmekontor eller som gæsteværelser. Der er desuden etableret et lækkert badeværelse og direkte udgang, hvilket giver et ekstra niveau af funktionalitet og fleksibilitet.
Fredbo Vænge 19 er en bolig, der på alle måder skiller sig ud – med sine mange kvaliteter, sin moderne udformning og ikke mindst sin beliggenhed i trygge og grønne omgivelser. Dette er et hjem, vi på det varmeste anbefaler, at I oplever med egne øjne.