Velkommen til Ørnebjergvej 14 – en af de større villaer i området og et oplagt valg for familien, der ønsker god plads, mange anvendelsesmuligheder og en hverdag, hvor det meste kan klares til fods.
Her får I hele 195 m2 bolig med en planløsning, der rummer både 6 soveværelser, 2 badeværelser, bryggers, køkken, spisestue og en hyggelig tv-stue med direkte udgang til den sydvendte terrasse. Det gør boligen ideel til den store familie, familien med mange gæster eller jer, der har brug for plads til hjemmekontor, hobby og overnattende familie.
Boligen byder på en fleksibel indretning, hvor der samtidig er gode muligheder for at tænke nyt. Køkkenet er fra 2016 og ligger oplagt placeret i forhold til spiseafdelingen, hvis man ønsker at skabe et større og mere åbent køkken/alrum. Ejendommens størrelse og opbygning gør den også velegnet for jer, der ønsker at tilpasse planløsningen over tid – og her er gode rammer for at skabe præcis det hjem, der passer til jeres behov.
Fra entréen ledes I videre til en fordelingsgang med adgang til badeværelse med gulvvarme og bruseniche, tre gode soveværelser samt et stort forældresoveværelse. Herudover får I et praktisk bryggers med udgang til den overdækkede del af baggården, samt endnu et stort badeværelse med både brus og kar.
Mod boligens opholdsafdeling finder I køkkenet, spiseafdelingen og de sidste to værelser, inden I kommer videre til tv-stuen. Herfra er der udgang til den store sydvendte fliseterrasse, hvor solen kan nydes, og hvor der er god plads til både havemøbler, grill og hyggelige stunder med familien.
Fra stuen er der nedgang til en høj og god kælder på 40 m2. Kælderen er et oplagt ekstra rum til eksempelvis hjemmekontor, træningsrum, hobby eller opbevaring – og på de varme sommerdage kan den kølige temperatur blive et ekstra plus.
Udenfor fortsætter mulighederne. Den sydvendte solrige fliseterrasse giver plads til grillhygge eller solbadning, og ad en forhøjning op i haven er der plads til trampolin, leg og eventuelt egen køkkenhave. På bagsiden af huset er der adgang fra bryggerset til overdækning og en flisebelagt gård, som er oplagt til udekøkken, langbord og samvær. Her er der samtidig gode opbevaringsmuligheder i skur, samt garage med strøm og mulighed for etablering af el-lader.
Beliggenheden er super central i Ølstykke med kort afstand til indkøb, S-tog med direkte forbindelse til København, skoler, børnehaver, den populære lokale bager, apotek, træningsfaciliteter og meget mere. Området står desuden til at blive udvidet med endnu en dagligvarebutik, hvilket kun understreger den praktiske og attraktive placering.
Ørnebjergvej 14 er kort sagt en bolig for jer, der ønsker masser af plads, en fleksibel planløsning og en central beliggenhed – et hjem med rammerne til mange gode år med familieliv, gæster og hobbyer.