Drømmer I om et hjem, hvor hverdagen glider nemt med kort afstand til skole, institutioner, indkøb og S-tog – og hvor I samtidig får muligheden for at sætte jeres eget præg på både indretning og have? Så byder denne klassiske familievilla på 124 m2 på netop det!
Villaen er opført i en tid, hvor kvalitet og funktionalitet gik hånd i hånd – og meget af den originale charme er stadig bevaret: flotte, originale parketgulve i stuen, grønne retrofliser på badeværelset og et køkken, der med lidt opdatering kan blive både kodyl cool og karakterfuldt. Senest er der endda lagt ståltag på det gamle tag, og I skal derfor ikke bekymre jer om et utæt tag i mange år.
Planløsningen passer perfekt til den lille familie og rummer: rummelig entré, fordelingsgang til badeværelse med brus, 3 gode værelser med skabe, et ekstra badeværelse med badekar, samt et stort og praktisk bryggers med egen indgang.
Husets naturlige samlingspunkt er den lyse stue med parketgulve, der ligger i åben forbindelse med spiseområdet. Mange vil uden tvivl overveje at åbne køkkenet op og skabe et lækkert alrum med lys fra både øst og vest. Her er det bare at lade fantasien og kreativiteten råde. Hvilke detaljer skal bevares, og hvad skal opdateres?
Udenfor venter en solrig og rummelig have, hvor I kan nyde sommeren i fred og ro. Haven er i dag omkranset af buskads, men kunne let åbnes mere op, så den fremstår lys, luftig og klar til boldspil, grillhygge eller trampolin. Derudover er der en garage, som med få tiltag – en ny port eller dør fra haven – kan gøres endnu mere anvendelig som skur, værksted eller måske et kommende anneks.
Alt sammen i et trygt og familievenligt nabolag – med en central beliggenhed i hverdagen, hvor børnene trygt kan cykle til skole og sport, og I har nem adgang til både den lokale bager, daginstitutioner, indkøb og S-tog på få minutter.