"Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt"
Drømmer du om et hus på landet med plads til to generationer, god plads og mulighed for hestehold – så skal du kigge med her.
Her får du en fantastisk ejendom med to separate boliger og 5,5 hektar jord, som ligger lige uden for døren. Du kan
.. Læs mere...
"Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt"
Drømmer du om et hus på landet med plads til to generationer, god plads og mulighed for hestehold – så skal du kigge med her.
Her får du en fantastisk ejendom med to separate boliger og 5,5 hektar jord, som ligger lige uden for døren. Du kan nyde morgenkaffen med udsigt over dine egne marker.
Boligen er beliggende lige uden for Kirke Såby, så børnene kan cykle til skole, legekammerater og fritidsaktiviteter.
Ejendommen
Ejendommen er oprindeligt opført i 1890 og er siden blevet om- og tilbygget. I dag rummer den to selvstændige boliger – én til din familie og én til dine forældre eller svigerforældre. Til boligerne hører i alt 56.817 m2 jord med hestefolde og ridebane. Dertil kommer knap 400 m2 udbygninger, som blandt andet rummer hestebokse, værksted, udhuse og en charmerende lade, der er indrettet med bar og slyngelstue. Ønsker du mere plads, er der givet tilladelse til opførelse af endnu en staldbygning.
Indretning
Den første bolig er på 174 m2 og indeholder et praktisk bryggers med adgang til boligens hjerte – et skønt køkken/alrum med god plads til spiseafdeling og et flot køkken. Fra alrummet er der udsigt over markerne og de græssende heste samt udgang til en solrig terrasse. Herfra er der også adgang til et lyst badeværelse med brus.
Førstesalen rummer en stor stue med masser af plads til sofaarrangement og med en fantastisk udsigt over dine marker. Derudover er her fire gode værelser.
Den anden bolig er på 166 m2 og indeholder en entré med adgang til et lyst og pænt badeværelse med brus. Derudover et stort og dejligt køkken/alrum med et flot landkøkken og direkte udgang til have og terrasse.
Stuen er rummelig og er åben igennem to plan, hvilket giver et flot lysindfald. Mellem alrum og stue er der en masseovn, som kan opvarme hele boligen.
På første sal er der en stor og møblerbar repos med kig ned til stuen – oplagt som hjemmekontor eller ekstra opholdsrum. Dertil et stort soveværelse med skøn udsigt.
Området
Ejendommen ligger i naturskønne omgivelser i cykelafstand fra Kirke Såby. Der er ca. 2,5 km til Kirke Såby Skole og under 2 km til indkøb. Byen byder desuden på et aktivt foreningsliv med bl.a. sportshal og stadion.
Nærmeste station er Hvalsø Station med direkte forbindelse til både Roskilde og København. Der er ligeledes nem adgang til motorvejen mod København.
.. Læs mindre...