Drømmer du om en bolig tæt på fjorden og omgivet af skøn natur? Så er denne ejendom i hyggelige Gershøj et oplagt valg. Her bor du i kort gåafstand fra Gershøj Havn og Roskilde Fjord, hvor du kan bade, sejle eller blot nyde livet ved vandet.
Ejendommen:
Boligen er opført i 1907. Huset er velindrettet med minimal spildplads. Ejendommen vil for nogle kræve renovering og modernisering, men her får du samtidig en bolig med stort potentiale og mulighed for at skabe dit eget drømmehjem. Til ejendommen hører et godt værksted med god plads til hobbyaktiviteter. Grunden er på 686 m2 og har en dejlig have med drivhus samt flere terrasser og solkroge, der giver gode muligheder for ophold udendørs.
Indretning:
Entré med trappe til førstesalen og adgang til et lyst badeværelse med brus. Køkkenet ligger i forbindelse med stuen og giver en god sammenhæng mellem opholdsrummene. Hyggelig og lys stue med plads til både opholds- og spiseafdeling. Herudover er der et godt soveværelse i stueplan. På førstesalen findes et repos, to gode værelser samt et disponibelt rum i skunken.
Området:
Ejendommen ligger i den hyggelige landsby Gershøj, som er naturskønt beliggende ved Roskilde Fjord. Området er kendt for sit rolige nærmiljø, tætte fællesskab og de smukke omgivelser langs fjorden. Gershøj Havn fungerer som et naturligt samlingspunkt med mulighed for badning, sejlads og hyggelige stunder ved vandet, og der er kun ca. 300 meter dertil. Området byder på gode muligheder for gåture og friluftsliv i de omkringliggende landskaber og langs fjorden. Fra Gershøj er der omkring 10 minutters kørsel til Kirke Hyllinge med skole, indkøb og idrætsfaciliteter, og der er desuden busforbindelser mod både Kirke Hyllinge og Roskilde.