Her udbydes en flot bindingsværksejendom beliggende i skøn natur. Du får en historisk bolig fra 1877, som er til og ombygget i 2007 og i dag fremstår i flot stand med respekt for husets oprindelige stil og charme.
Sælger har vedligeholdt boligen i deres ejerperiode og har blandt andet udskiftet en del af taget, omlagt indkørsel, fået lagt dræn på nord og øst siden af boligen, udskiftet nogle vinduespartier samt udskiftet den primære varmekilde til en luft til vand varmepumpe fra 2026. Huset fremtræder enormt velholdt og står fuldstændig indflytningsklar.
Man bydes i husets entré, hvor der er plads til sko og overtøj. Fra entréen er der adgang til bryggers, hvor installationer befinder sig samt mulighed for opbevaring. Fra entréen er der ligeledes adgang til et kontor/børneværelse, badeværelse med gulvvarme og brus samt et opbevaringskammer. Boligens hjerterum er det gennemlyste køkken/alrum, hvor der er åben forbindelse til et lyst og pænt køkken og videre adgang til tilbygningen, som også bliver brugt til stue i dag og er gennemlyst af naturligt lys. Der er ligeledes gulvvarme i køkken/alrummet. 1. salen indeholder to store soveværelser, et gæstetoilet, et stort repos, som nemt kan indrettes som kontor samt endnu et børneværelse. Boligen henvender sig perfekt til børnefamilien.
Til huset hører der ligeledes en stor indkørsel med plads til flere biler, en carport med plads til to biler samt et skur til opbevaring af haveredskaber mv. Både carport og skuret er opført med henblik på at bevare den samme stil og charme som hovedhuset.
Ejendommen er beliggende i Osager omgivet af skøn natur og rolige omgivelser. Få meter fra boligen løber stisystemet langs Tokkerup Å, hvorfra du let kan komme til skole, børnepasning, indkøb og skovtur. Her får du en bolig med masser af atmosfære, synlige detaljer og en skøn beliggenhed tæt på naturen.