Her udbydes en unik lejlighed i Roskilde Centrum. Lejligheden er en villalejlighed, en ideel anpart, som ligger midt i byen. Fra lejligheden er der kort gåafstand til stationen samt alle de skønne forretninger og restauranter i centrum.
Ejendommen er opført i 1961 og indeholder kun to lejligheder. Begge lejligheder er på 105 m2 og har brugsret til eget kælderrum samt en stor fælles kælder. Herudover er der en skøn vestvendt baghave, som ifølge samejeoverenskomsten er opdelt, så hver lejlighed har sin egen private og solrige have.
Når man kommer til ejendommen, bliver man mødt af en flot forhave med indkørsel og parkeringsplads til begge lejligheder. Man træder ind i en hyggelig opgang med skønt lysindfald fra et stort vindue, som går gennem begge plan.
I lejligheden træder man ind i en fordelingsgang med plads til overtøjet. Herfra er der adgang til et pænt og lyst badeværelse med brus samt to gode soveværelser. Det ene med integreret skabsvæg og det andet med fransk altan, begge to vestvendt.
I lejlighedens to stuer en-suite kan du nemt indrette spisestue samt opholdsstue og der er masser af lysindfald fra vinduerne og fint kig ud over byens tage. Lejlighedens køkken fremstår med grå fronter og godt med bordplads til madlavningen.
I kælderen findes et privat depotrum samt en fællesdel, som indeholder et lyst badeværelse, vaskerum og slyngelstue med plads til billard og bar. Fra kælderen er der udgang og trappe til haven.
Lejligheden ligger på en attraktiv og rolig villavej uden gennemkørsel. Her bor du i kort gåafstand til Roskilde Centrum med caféer, specialbutikker, kulturliv og restauranter. Stationen nås på få minutter til fods med god togforbindelse mod København og resten af Sjælland. Området byder desuden på gode skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og grønne områder, hvilket gør beliggenheden både central og tryg.