Velkommen til Smørum Nordre Gade 11!
Enestående ejendom i idylliske Smørumovre, hvor moderne luksus møder materialer i topkvalitet. Her får du en gennemrenoveret villa med i alt 355 m2 under tag, bl.a. med 166 m2 bolig og 129 m2 lys kælder, moderniseret i perioden 2015-2023. Udsigten over det kuperede landskab er i sig selv noget ganske særligt.
Ejendommen indeholder:
Åben entre som fører direkte ind til et kæmpe køkken-alrum. Køkkenet fremstår åbent og lyst, bl.a. med ovenlysvinduer, vinduespartier mod overdækket vestvendt fliseterrasse og ikke mindst med gulv-til-loft vinduespartier med panoramaudsigt. Køkkenet er med grebsløst design med hvide skuffer og skabslåger på den ene side og med antracit stor køkken-ø i den anden side, som står godt i kontrast i de mørke farver. Der er installeret luft-til-luft varmepumpe i køkkenet.
Dejlig lys opholdsstue med brændeovn og med super godt lysindfald fra de store vinduer, her er ligeledes panoramaudsigt over åbent landskab. Fra stuen er der udgang til stor vestvendt terrasse i komposit med masser af plads og udespa indbygget. Her er der rig mulighed for hygge med venner og familie, og samtidig nye udsigten.
Stort forældreafdeling bestående af to værelser samt badeværelse med både badekar og bruseniche.
Der er lækre sildebensgulve med gulvvarme.
Kælder/underetage:
I underetagen er der tre gode disponible rum, et stort bryggers med god vaskefaciliteter og masser af skabs og bordplads. Der er desuden et badeværelse med bruseniche. Fyrrum. Ydermere er der et stort opholdsrum, hvor der er god plads til mange forskellige gøremål.
Der er gulvvarme i hele underetagen, undtagen i opholdsrummet.
Som prikken over i’et finder du en garage i særklasse fra 2018, isoleret, opvarmet og med dobbeltporte, på hele 60 m2, perfekt til både bilentusiasten og den kvalitetsbevidste køber.
- Gennemført luksusejendom med panoramaudsigt
- Hele 355 m2 under tag
- Opvarmes med luft-til-vand varmepumpe, ligesom der er Genvex anlæg installeret
- Lækre sildebens gulve med gulvvarme
- Luksus garage (muret og helårsisoleret) på 60 m2, med luft-til-luft varmepumpe installeret