Denne charmerende og indflytningsklare villa er ideelt beliggende i det populære Grønneled-kvarter. Ejendommen er løbende vedligeholdt og fremstår i god stand med bl.a. nyere tag, vinduer og et moderne køkken.
Boligen byder på en lys og indbydende stue med direkte udgang til den solrige terrasse og have. Herudover rummer huset tre gode soveværelser, et stilrent badeværelse, et praktisk bryggers samt et køkken med spiseplads. I flere af rummene – herunder køkken, gang, bryggers og badeværelse – er der installeret gulvvarme, som sikrer en behagelig og ensartet varmefordeling.
Villaen er beliggende på en rummelig grund på over 900 m2, hvilket giver gode muligheder for tilbygning eller andre boligudvidelser. Placeringen på grunden er optimal med en sydvendt have, minimal indkig og et fredeligt miljø, da huset er trukket godt tilbage fra vejen. Den lange indkørsel giver rigelig plads til parkering, og dertil kommer en garage.
Beliggenheden er særdeles central med kort afstand til den nye letbane, indkøbsmuligheder, fitnesscenter og diverse butikker. Derudover er der ikke langt til Glostrup Station og shoppingcenteret, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Hovedvejen 118
2600 Glostrup