Velkommen til denne skønne og velholdte murermestervilla fra 1933 – fyldt med sjæl, charme og klassiske detaljer. Her bor du midt i hyggelige Hvissinge, tæt på gadekæret, grønne omgivelser og kun få minutter fra Glostrup centrum.
Boligen byder på 6 værelser, heraf 4 gode soveværelser på 1. sal og 3 stuer en suite i stueplan – perfekt til både familieliv og hyggelige sammenkomster. Køkkenet er flot renoveret i 2018 med en tidløs stil, og badeværelset ligger på 1. sal. Der er desuden mulighed for at genetablere et gæstetoilet i entréen.
Den store kælder har egen indgang og rummer både bryggers, hobbyrum, viktualierum og masser af opbevaringsplads.
Fra stuen er der direkte udgang til en solrig og ugeneret have med en skøn træterrasse, hvor sommeren kan nydes i fulde drag.
Ejendommen fremstår løbende vedligeholdt med nyt tag fra ca. 2012, hulmursisolering og fjernvarmetilslutning inden længe.
Beliggenheden er ideel – fredeligt, grønt og familievenligt med kort afstand til skole, institutioner, indkøb og transport. Samtidig når du København på under 30 minutter.
Hovedvejen 118
2600 Glostrup