Midt i det åbne landskab i Søsum ligger denne stemningsfulde ejendom som et roligt åndehul, hvor udsyn, himmel og årstidernes skiften bliver en naturlig del af hverdagen. Her er plads til at trække vejret dybt, lade tankerne vandre og skabe et liv i eget tempo – omgivet af grønne omgivelser, fuglesang og en sjælden fornemmelse af frihed.
Ejendommen er beliggende i landzone på en ca. 3.000 m2 stor grund og fremstår som en sjældent rummelig helhed med både bolig, udbygninger og udearealer, der inviterer til langt mere end blot traditionel beboelse. Med ca. 179 m2 bolig og mere end 250 m2 udhuse, garage og disponible arealer åbner stedet op for et væld af anvendelsesmuligheder – hvad enten drømmen handler om at kombinere bolig og erhverv, udfolde kreative projekter, drive hobbylandbrug eller blot have masser af plads omkring sig.
Her er rammerne for det moderne landliv, hvor funktionalitet og potentiale går hånd i hånd med autenticitet og charme. De fine bygninger vidner om en ejendom med historie og karakter, men også med et klart blik mod fremtiden – klar til at blive formet efter nye behov og visioner. Uanset om ønsket er et aktivt familieliv med plads til leg og udfoldelse, et arbejdsliv tæt på hjemmet eller et fristed med fokus på natur og selvforsyning, giver ejendommen mulighed for at skabe noget helt personligt.
Søsum Bygade 10 er med andre ord ikke blot en adresse, men et sted hvor idéer kan få rod, og hvor livsprojekter kan vokse – i fredelige omgivelser, men stadig med byen og hverdagens bekvemmeligheder inden for overskuelig afstand.
Det er værd at overveje/undersøge muligheden for at rive ned og skabe nye boliger på grunden.