Velkommen til denne lyse og rummelige ejerlejlighed beliggende i en eftertragtet bebyggelse centralt i Hvidovre. Lejligheden, der er bygget i 1966, byder på et boligareal på 73 kvadratmeter fordelt på tre værelser.
Fra hoveddøren kommer man ind i en dejlig stor entré med rigelig plads til opbevaring af jakker og sko. Fra entreen er der adgang til stuen som er lys og rummelig med mulighed for både sofa- og spiseafdeling. Herfra udgang til stor vestvendt altan, der er glasinddækket og kan lukkes eller åbnes efter behov.
Køkkenet fremstår lyst og rummeligt med rigelig skabs- og bordplads. Der er også mulighed for at etablere en hyggelig spiseplads.
Badeværelset imponerer ligeledes med sin størrelse og har en god bruseafdeling.
Sidst venter de to rummelige soveværelser. Det ene med adgang fra stue med masser af skabsplads. Det andet og største soveværelse tilgås fra entreen, hvor de store vinduer skaber et skønt lysindfald.
Lejligheden er forsynet med parketgulve og pudsede lofter.
Der hører 1 kælderrum til lejligheden, og der er adgang til diverse fællesfaciliteter, herunder cykelrum, fællesvaskeri, beboerlokale/selskabslokale m.m.
Ejendommen har i øvrigt fine fællesområder med bl.a. grønne arealer, parkeringspladser, legeplads og opholdsområder med grillmuligheder.
Beliggenheden er super central i Hvidovre og umiddelbart ved grænsen til Valby. Man er meget tæt på Vigerslevparken og Harrestrup Å – Et fantastisk sted til gå- og løbeture.
Tæt på lejligheden er der ligeledes gode indkøbsmuligheder, hyggelige cafeer, offentlig transport m.m.
Ejerforeningen har foretaget betydelige investeringer såsom udskiftning/renovering af rør, vandinstallationer og vinduer.
Et spændende tilbud, der skal opleves. Kontakt os straks for aftale af en fremvisning.
Fokuspunkter:
- Fantastisk dejlig beliggenhed ved Vigerslevparken på grænsen til Valby
- Populær bebyggelse med mange fællesfaciliteter
- Stor 3-værelses lejlighed på 73 kvm. med fin planløsning
- Badeværelse m/bruse,
- Rummeligt køkken med spiseplads
- Pragtfuld og lukket altan på 5 kvm.,
- Nye Velfac-vinduer med 3-lags termoruder,
- Energimærke C
- Brugsret til kælderrum,
- Gode parkeringsmuligheder.