Velkommen til denne fantastiske et-plans villa beliggende i det eftertragtede område Hastrup i Køge. Her får du det bedste fra to verdener – nærhed til byens mange tilbud og samtidig en helt særlig ro og fred, der gør hverdagen ekstra behagelig.
Med et boligareal på hele 171 kvadratmeter fordelt
.. Læs mere...
Velkommen til denne fantastiske et-plans villa beliggende i det eftertragtede område Hastrup i Køge. Her får du det bedste fra to verdener – nærhed til byens mange tilbud og samtidig en helt særlig ro og fred, der gør hverdagen ekstra behagelig.
Med et boligareal på hele 171 kvadratmeter fordelt over to bygninger og opført så sent som i 2017, fremstår denne ejendom både moderne, energieffektiv og indflytningsklar. Her er der tænkt på lavt energiforbrug, blandt andet med solpaneler.
Indretningen er lys og åben, og boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum med direkte udgang til haven. Det lyse elementkøkken kombinerer stil og funktionalitet med detaljer som eksempelvis vinkøleskab og masser af skabsplads – her er madlavningen en sand fornøjelse.
Fra køkken-alrummet er der adgang til den rummelige stue, hvor familien kan samles til afslapning og hyggelige stunder. Planløsningen er gennemtænkt med en forældreafdeling, der inkluderer eget badeværelse, samt en børneafdeling med to værelser og endnu et badeværelse. Hertil kommer et praktisk bryggers - hvor genveksanlægget og gulvvarmen også styres fra - samt et ekstra værelse, der kan anvendes som kontor eller endnu et børneværelse.
Som en ekstra kvalitet rummer ejendommen en separat boligdel med egen indgang og toilet. Den består af en stor stue, der er forberedt til etablering af køkkenafdeling – ideelt som teenageafdeling eller gæstehus.
Udendørs får du en hyggelig have med flere skønne opholdsmiljøer samt en stor vestvendt terrasse, hvor de lange sommeraftener kan nydes i fulde drag. Haven er anlagt med blik for årstidernes skiften – gartneren har sørget for, at der altid er noget, der pryder og blomstrer gennem sæsonen. Her finder du både bærbuske og højbede med grøntsager og blomster. Som prikken over i’et er der et lækkert drivhus, hvor vindruerne modner i sensommeren og hvor der er plads til cafébordet.
Til ejendommen hører desuden rummelig isoleret garage med el-port.
Beliggenheden er optimal: Villaområdet består af lukkede veje, hvilket giver trygge rammer for børnefamilier. Samtidig er der kort afstand til skole, indkøb og grønne områder – og blot en kort cykeltur til Køges charmerende centrum.
.. Læs mindre...