HERSKABSLEJLIGHED PÅ 116 KVM I SMUK STAND – INDRE FREDERIKSBERG
Med særdeles rolig beliggenhed i en klassisk Frederiksberg-ejendom og kun få hundrede meter til Landbohøjskolens Have, Frederiksberg Centret, Metro og indkøb, udbydes denne smukt istandsatte 5-værelses lejlighed.
Lejligheden har et fremragende lysindfald og er løbende renoveret med stor respekt for de originale detaljer – de smukke egeparketgulve, fløjdørene og stuklofterne skaber den helt rigtige herskabelige stemning.
Lejligheden byder på en indbydende og rummelig fordelingsentré samt to elegante stuer en suite, hvoraf den ene har åbent Invita-spisekøkken med alt i hårde hvidevarer. I forlængelse af stuerne ligger et stort og lyst soveværelse, smukt adskilt med fløjdøre. Mod gården findes et rummeligt soveværelse med god skabsplads samt et dejligt børneværelse. Badeværelset er veldisponeret med gulvvarme, væghængt toilet, separat bruseniche og vaskemaskine.
Ejendommen er en klassisk hovedejendom fra 1906 med en velfungerende ejerforening, som blandt andet har fået isat nye termovinduer i 2024. I gården findes et hyggeligt grønt havemiljø.
Der er mulighed for opsætning af altan mod gården – et tidligere altanprojekt er gennemført, og flere lejligheder har allerede fået etableret altan.
Til lejligheden hører brugsret til et godt pulterrum.
En charmerende og gennemført herskabslejlighed med en skøn og indbydende atmosfære.