Lys, plads og udsigt på Amager med 4 værelser og 2 altaner
På en attraktiv adresse på Holmbladsgade udbydes denne indflytningsklare og veldisponerede lejlighed, hvor lys, luft og udsigt går op i en højere enhed. Her får du et imponerende langt kig ud over Kløvermarken og videre mod byens skyline, en udsigt, der giver en helt særlig ro i hverdagen og som virkelig skal opleves live.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Det stilrene snedkerkøkken står knivskarpt med masser af skabs- og bordplads, og rummet bindes smukt sammen af de lyse gulve, de store vinduespartier og den ekstra loftshøjde, der giver en skøn rumfornemmelse. Her er der god plads til både et stort spisebord og en hyggelig sofaafdeling, så hjemmet fungerer lige godt til hverdage og gæster.
Planløsningen er virkelig god med tre regulære værelser, der kan indrettes efter behov som børneværelser, kontor eller gæsteværelse og samtidig er der fine opbevaringsmuligheder, så tingene kan gemmes væk. Badeværelset fremstår moderne og lækkert med separat bruseniche, to brusehoveder, vaskesøjle og gulvvarme, så komforten er helt i top.
Som prikken over i’et får du to altaner, der forlænger sæsonen markant: morgensol på den ene til dagens første kaffe og aftensol på den anden, hvor du kan nyde roen og udsigten, når dagen går på hæld. Beliggenheden binder det hele sammen, man er tæt på byliv, indkøb- og spisesteder, samtidig med at Kløvermarken ligger lige i nærheden og giver en fantastisk, grøn “baghave” til gåture, løb og fritid. En sjældent vellykket kombination af plads, kvalitet og udsigt, midt på Amager.
Området: Beliggenheden er kendetegnet ved hyggelige gader, hvor små caféer og butikker skaber en særlig stemning på Amager. Få hundrede meter fra ejendommen ligger Amager Centret, hvis hverdagen kalder på en større eller mindre shoppingtur. Fritidsmulighederne er ligeledes i top med Kløvermarken i “baghaven” samt stranden tæt på, hvor man nemt kan tage et hurtigt afstik og nyde udsigten.
Islands Brygge 90
2300 København S