Nu udbydes denne pragtfulde og indflytningsklar ejendom, forenden af en rolig og aflukket villavej. Med hele 4 gode værelser, er her nemt plads til den store familie - og nøgleordene er lys, luft og opholdsrum i særklasse. I øvrigt må planløsningen være noget nær den mest ideelle, man kan tænke sig som børnefamilie.
Ejendommen er beliggende i det eftertragtede kvarter, omkring Pilehavevænge. Her befinder man sig ikke langt fra Vallensbæk Mose - og området er generelt kendetegnet ved utrolig gode stisystemer, hvor børn trygt kan færdes, samt cykle til og fra skole. Her kommer du nemlig til at bo med kort afstand til den populære Pilehaveskole, gode institutioner i nærområdet, til- og frakørselsveje mod bl.a. København - samt nær en overflod af gode fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Området byder ydermere på et godt naboskab - og ikke mindst kort afstand til vand og strandpark.
Den flotte villa fremstår utrolig velholdt - og med bl.a. nyt tag i 2016, størstedelen af gulvene udskiftet i 2004/2005, døre fra 2014 og adskillige vinduer udskiftet i 2006, har sælger afholdt majoriteten af tunge poster, til istandsættelse og vedligeholdelse af huset. Ydermere er der i 2005 åbnet op, og etaberet det mest fantastiske køkken alrum, med lysindfald fra alle sider - samt en stor køkken ø til at samles om, med en utrolig flot, massiv bordplade. Herfra er der også kig til ud den dejlige have - og generelt indbyder stue og køkkenalrum til masser af sam- og nærvær. Ud over dette skønne leverum, byder ejendommen i øvrigt på hele 4 gode værelser, 2 meget pæne badeværelser - ét med brus og ét med badekar, samt et uundværligt bryggers med separat indgang udefra, vaskefaciliteter, og god bord- og opbevaringsplads. Fra spisestuen er der udgang til en integreret udestue, som forlænger muligheden for at at tilbringe dejlige sommeraftener vis a vis den smukke have - både tidligt forår, og i sensommeren. Trægulvet herude er i øvrigt netop blevet slebet, og fremstår lyst og meget indbydende. Til slut byder ejendommen på den dejligste, solrige og ugenerte terrasse - og den naturskønne have indbyder i den grad til både leg, havespil og grillhygge.
Til ejendommen hører i øvrigt en stor garage, med opbevaringsmuligheder - samt gode parkeringsforhold foran ejendommen.
Velkommen til Pilehavevænge 68!