Nu udbydes dette skønne, indflytningsklar og sjældent udbudte rækkehus, på hele 170 kvm. Her er plads til den store, evt. sammenbragte, familie - og nøgleordene er lys, luft og albuerum til alle.
Ejendommen er beliggende i det eftertragtede kvarter på Syvhøjvænge, ikke langt fra Vallensbæk Mose - centralt beliggende i Vallensbæk Nord. Området er kendetegnet ved gode stisystemer, hvor børn trygt kan færdes, samt cykle til og fra skole. Her kommer du til at bo med kort afstand til Pilehaveskolen, gode institutioner i nærområdet, til- og frakørselsveje mod København mv., samt en overflod af gode fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Området byder ydermere på et rigtig godt naboskab - og ikke mindst kort afstand til strand og vand.
Sælger har sin ejertid renoveret store dele, af den dejlige bolig - bl.a. det flotteste snedkerkøkken fra Margurit Copenhagen, i valnødtræ - med bordplade i Corian og hårde hvidevarer primært fra det meget eksklusive mærke Scholtes, samt indbygget kaffemaskine, dampovn og cooker. Bryggerset der ligger i forlængelse af køkkenet, er tilmed istandsat i samme stilbevidste materialer. Ydermere har sælger totalrenoveret begge badeværelser meget flot, i samme materialer, begge med gulvvarme - samt isat nye døre i ejendommen, udskiftet stikkontakter, opsat ny el-tavle og varmtvandsfordeler, samt lagt nye gulve på 1.sal. Alt sammen til de kommende ejeres store fordel - som blot kan flytte ind, og nyde den både omfattende og attraktive istandsættelse.
Stueplan byder på en lys og rummelig entré, og videre en fordelingsgang, som giver adgang til alle tre værelser hernede - det ene med eget badeværelse. Værelserne har i øvrigt alle tre, indbyggede skabe. Husets andet badeværelse tilgås fra gangen. De enestående opholdsrum, består af en dejlig stue, i forlængelse af spiseplads og køkken - som elegant smelter sammen, til familiens ultimative leverum. Et lyshav strømmer ind, fra de store vinduespartier, ud med den fantastiske, frodige og meget charmerende baghave, med skøn beplantning og hyggelige terrasser - og ikke mindste et æbletræ, med de bedste æbler. Til slut findes der i stueplan et rigtig godt bryggers, med vaskemaskine, god opbevaring, separat adgang til skuret - samt trappe til 1. sal. 1.salen indeholder to gode værelser, to mindre opbevaringsrum, samt en meget stor stue, på knap 40 kvm - som både kan bruge til opholdsrum, alternativt et stort værelse eller multirum. Mulighederne er mange.
Som prikken over i'et byder ejendommen på overdækket carport med ladestander til el-bil, samt et godt skur til opbevaring.