SKØN BOLIG – TÆT PÅ VANDET
Velkommen til et af Brøndby Strands mest eftertragtede områder, hvor du finder denne skønne bolig for enden af en lukket vej. Her er du i kort gåafstand til vandet, Brøndby Havn, Strandparken, den skønne badestrand og ikke mindst skønne naturarealer. Her smelter hverdagen sammen med gode oplevelser i de naturskønne områder.
Samtidig har du Brøndby Strand Station meget tæt på, og herfra tager det ca. 15 minutter med tog til Københavns Hovedbanegård. Desuden er der kort afstand til flere gode indkøbsmuligheder, skole og sportsfaciliteter.
Nyere tag og vinduer
Ejendommen er opført i mursten og er løbende vedligeholdt. Taget er fra 2016 (eternittag), og der er nyere termovinduer. Ejendommen byder endvidere på en pæn og flisebelagt indkørsel. Ejendommen er opført i 1974.
Lys, luft og store rum
Indenfor er stilen lys og indbydende og de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald. Boligen har en særdeles god planløsning og de 153 kvadratmeter, som er fordelt på stueplan og førstesal, giver en skøn balance mellem fællesrum og private zoner.
Stueplan – hjemmets hjerte
Her bliver man mødt af et lyst køkken/alrum, der fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt. Her er god plads til både madlavning, samvær og lektielæsning. Fra alrummet er der fin adgang til den hyggelige og lyse stue, som byder på et behageligt lysindfald og plads til både sofahygge og gæster. Fra stuen er der udgang til en dejlig udestue og skøn have.
Etagen byder også på et dejligt badeværelse med badekar.
1. sal – store lyse værelser
På førstesalen får du 3 store værelser, der kan fordeles efter behov. Det ene værelse kan eventuelt deles op til to værelser, hvorved man kan opnå 4 værelser i alt.
Som bonus får du et meget anvendeligt og højloftet loftrum.
Solrig have
Udenfor bliver du mødt af en skøn og solrig have med en dejlig flisebelagt terrasse. Haven er meget ugeneret og nem at holde.