Velkommen til Kokkedalsvej 5 - en vidunderlig og flot vedligeholdt muremestervilla, på hele 274 etagemeter.
Beliggenheden er fantastisk dejlig og yderst populær, på en rolig villavej - i trygge omgivelser for både børn og voksne. Området er optimalt - og her når man indenfor ganske kort afstand både
.. Læs mere...
Velkommen til Kokkedalsvej 5 - en vidunderlig og flot vedligeholdt muremestervilla, på hele 274 etagemeter.
Beliggenheden er fantastisk dejlig og yderst populær, på en rolig villavej - i trygge omgivelser for både børn og voksne. Området er optimalt - og her når man indenfor ganske kort afstand både skole og daginstitutioner, samt gode indkøbsmuligheder, caféer, spisesteder og specialforretninger på Vallensbæk Stationstorv. Herfra kører s-tog tilmed til København på blot 20 min. Ydermere er du nær Vallensbæk Havn og strandpark, og de restituerende områder disse byder på. Her er absolut alt hvad man har behov for - med både bekvemmelighed og afslapning i højsædet.
Den charmerende ejendom, som er opført ?i 1954, byder på hele 274 utrolig flotte og meget anvendelse etagemeter - dette inkl. en fantastisk højloftet kælder på 100 kvm, med gulvvarme, ekstra toilet, egen indgang udefra, masser af god opbevaring, vaskerum samt værksted/teknikrum.
Stueplan indeholder et dejligt lyst køkken, i åben forbindelse til spisestuen. Herfra er der udgang den flotte, nyanlagte og store, solrige træterrasse. Videre ligger spisetuen en-suite med stuen, adskilt af smukke franske døre. Fra stuen er der udgang til den skønneste, indbyggede hævede terrassekrog, med morgensol og kig til den hyggelige villavej. Ydermere finder du i stueplan et værelse samt et nyt og utrolig flot badeværelse, med badekar og gulvvarme. Fra entréen svinger trappen op til førstesal, som indeholder tre store og rummelige værelser, med fantastisk lysindfald og udsigt ud over villakvarteret. To af værelserne har henholdsvis walk-in, samt indbygget skabsløsning. Fra det sidste er der adgang til loftrummet. Til slut forefindes et skønt lyst badeværelse på førstesal, med stor bruseniche dobbelte håndvaske og gulvvarme.
Af sælgers seneste renovering/modernisering ?af ejendommen, kan bl.a. nævnes - ny terrasse på ca. 50 kvm og akustikbeklædning (2024), nymalede sokler, nymalet udvendig trappenedgang, samt det lille rum ved kældertrappen (2025), pudset og nymalet væg i det store disponible hobbyrum i kælderen (2025), nye tagrender (2023) samt tagrensning (2024), nyt badeværelse i stueplan og udskiftning af faldstamme i samme forbindelse (2022/2023), installation af el-ladestander og fibernet (2024), udskiftning af hegn mod bagbo (2023), samt flere nye hvidevarer - bl.a. vaskemaskine og ovn (2024).
Videre hører der til ejendommen en god lukket garage samt overdækket parkering foran, et skur i baghaven med hertil ført strøm, samt den skønneste overdækkede krog på den nye terrasse. Ydermere er der lukket af på begge sider af huset, til baghaven.
.. Læs mindre...