I denne øverst beliggende hjørnelejlighed får du en sjælden kombination af lys, luft og udsigt, der følger dig igennem boligen. De ekstra vinduespartier giver en helt særlig rumfornemmelse og gør hjemmet levende fra morgen til aften; Her føles det ganske enkelt større, lysere og mere åbent end man forventer.
Boligens køkkenalrum er det naturlige samlingspunkt: Et indbydende rum med plads til både madlavning, spisebord og afslapning, så hverdagen kan flyde let, og gæsterne kan være med, uden at du står “alene” i køkkenet. Den rummelige gang giver en rar ankomst og god opbevaringsmulighed, det er en detalje, der kan mærkes i hverdagen, fordi boligen opleves mere ryddelig og overskuelig. Badeværelset fremstår flot og tidløst med store, rolige fliser, væghængt toilet og separat bruseniche med glasafskærmning. Altanen er lejlighedens wauw-effekt: Det er en lækker, buet altan med god plads til et cafésæt, hvor du får fornemmelsen af at være “oppe over det hele”. Med masser af himmel, sol og et åbent kig ud over byen og vandet, giver det prikken over i’et til helhedsoplevelsen.
På Sluseholmen er kanalerne en helt central del af atmosfæren, det er dem, der skaber den særlige ro og gør området så dragende. Kanalerne er langt mere end et pænt bagtæppe – de bliver en aktiv del af hverdagen. Her er der oplagte muligheder for at komme på vandet, og havnebadet ligger lige til, når temperaturen kalder på en hurtig svømmetur. Sluseholmen har samtidig sin helt egen rytme og identitet med gode kaffesteder, grønne og indbydende gårdrum og en maritim stemning, der gør området til noget særligt.
I E/F Hjortholm får du glæde af en veldrevet bebyggelse med fokus på både komfort og fællesskab. Her er elevator i ejendommen og et hyggeligt, grønt gårdrum med borde/bænke samt gode forhold til cykelparkering. Derudover er der parkeringskælder og i kælderen finder du også kajakstativ, oplagt når man bor så tæt på kanalerne, som der endda er direkte udgang til fra bebyggelsen