Med adresse på Sluseholmens mest markante punkt ligger den arkitektoniske ikonbygning Metropolis som en ø i byen, omgivet af vand til alle sider. Ejendommen rejser sig omkring 40 meter over havneløbet og er resultatet af et internationalt samarbejde mellem Kasper Danielsen Arkitekter og britiske Future Systems. Huset stod færdigt i 2008, rummer 11 etager og byder blandt andet på fælles tagterrasse med panorama, underjordisk parkering og adgang til egen marina. Den organiske formgivning fortsætter indendørs, hvor linjer og kurver spejler vandets bevægelse omkring bygningen.
Nærmiljøet gør hverdagen enkel. Skole, daginstitutioner og indkøb findes i gåafstand, og både bus, havnebus og Sydhavn Station giver let adgang til resten af byen. Den nye metroforbindelse i området gør transport endnu mere smidig. På varme dage ligger Sydhavns havnebad få skridt fra hjemmet, så en dukkert kan blive en del af dagens rytme.
Lejligheden er en sjældent udbudt høj stuelejlighed på 106 m2, hævet over terræn og uden direkte kontakt til gadeplan – man har derfor ikke den almindelige københavneroplevelse af at bo i stueplan. Tværtimod giver niveauet den optimale højde til at fange den direkte vandudsigt fra stort set alle positioner i boligen. Boligen har altaner på begge sider og et imponerende kig langs kanalen. Indretningen er moderne og velfungerende med to gode soveværelser, to anvendelige hemse, et velproportioneret badeværelse samt et stort opholdsrum, hvor entré, køkken og stue flyder naturligt sammen. Køkkenet fremstår stilrent med lækre materialer, mens de store vinduespartier fra gulv til loft trækker udsigt og dagslys helt ind i boligen via den ca. 3,5 meter høje loftshøjde og lader de smukke trægulve komme til deres ret. Når behovet er ude, fortsætter udelivet på den store fælles tagterrasse, hvor København, Amager Fælled og Teglværkshavnen folder sig ud i horisonten.
I kælderen findes eget depotrum, og der er mulighed for at tilkøbe privat parkeringsplads samt bådplads i marinaen.
En bolig i Metropolis på dette niveau kombinerer udsigt, arkitektur og bekvemmelighed i en klasse for sig og hører til blandt områdets mest eftertragtede liebhaverhjem.