Velkommen til Kløverbladsgade 11 – et gennemrenoveret og indflytningsklart townhouse, hvor klassisk byliv, moderne komfort og masser af plads mødes på en attraktiv adresse i Valby.
Her får I hele 213 m2 bolig samt 76 m2 kælder – i alt 289 etagemeter. Boligen er for nylig renoveret fra ende til anden med bl.a. nye gulve, lofter, vægge, køkken og badeværelser. Resultatet er et helstøbt hjem, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd.
Planløsningen er rummelig og fleksibel med gode muligheder for flere værelser, store opholdsrum og hjemmekontor. Med to badeværelser og tre toiletter er boligen samtidig oplagt til den større familie. Kælderen på 76 m2 giver desuden god plads til opbevaring, vaskefaciliteter, vinrum m.m.
Udelivet nydes i forhaven eller den hyggelige, private gårdhave, der indbyder til sommermiddage og afslappede stunder – uden omfattende havearbejde.
Beliggenheden ved Forfatterkvarteret kombinerer ro med kort afstand til Carlsberg Byen, Søndermarken, Frederiksberg, Vesterbro og Valby. København Syd ligger for enden af vejen med metro, S-tog, regionaltog og busser, mens Rådhuspladsen kan nås på cykel på ca. 10-12 minutter.
Via grundejerforeningen er der adgang til bl.a. legeplads, tennis- og basketballbane, og både Vestre Kirkegård og Valbyparken ligger tæt på.
På matriklen ligger desuden et baghus med erhvervsstatus, som er til salg separat via EDC Erhverv – en særlig mulighed for at kombinere bolig og erhverv på samme adresse - klik her for at se nærmere