Kenny Drews Vej 97, 1. mf. byder på hele 123 veldisponerede kvm. fordelt på fire værelser, hvor særligt de gode rumstørrelser, det flotte lysindfald og udsigten til kanalerne er værd at fremhæve. Her bor du med vandet lige for døren – og med kig til kanalerne fra samtlige rum, som giver boligen en helt særlig åben og levende atmosfære.
Fra entréen træder du ind i en bolig med god plads omkring dig og nem adgang til både badeværelse og et praktisk depotrum. Sidstnævnte er en klar fordel i hverdagen og giver værdifuld opbevaringsplads til alt det, man gerne vil have lige ved hånden uden at have det stående fremme. Badeværelset er rummeligt og funktionelt indrettet med separat bruseniche samt plads til vaskesøjle.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det store og lyse opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen i ét indbydende rum. Her er masser af plads til både hverdagsliv, gæster og hyggelige stunder med familien, mens de store vinduespartier lader dagslyset strømme ind. Særligt den sydvestvendte karnap tilfører noget ekstra til rummet med sit skønne lysindfald og kig mod vandet. Her kan du eksempelvis indrette en stemningsfuld spiseplads eller en hyggelig læsekrog, hvor udsigten kan nydes.
Boligen rummer desuden tre gode og regulære værelser, som giver mange indretningsmuligheder. Her er oplagt plads til soveværelse, børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse alt efter behov. Værelsernes gode størrelser gør dem nemme at indrette, og der er fint plads til både seng og opbevaring, uden at rummene føles pressede. Planløsningen passer derfor rigtig godt til både familien og parret, der ønsker ekstra plads og fleksibilitet i hverdagen.
På Kenny Drews Vej bor du midt i alt det, der gør Sluseholmen til noget særligt. Vandet, kanalerne og promenaderne danner rammen om et roligt og stemningsfuldt bymiljø, samtidig med at København er lige ved hånden. Her kan dagen begynde med morgenkaffe ved kanalen og slutte med en gåtur langs vandet, mens du samtidig har kort afstand til Sluseholmen Metro, havnebussen, indkøb, skole, daginstitutioner og områdets hyggelige café- og byliv.