På attraktiv beliggenhed i Vejlegårdsparken udbydes denne velindrettede 2-værelses ejerlejlighed på 1. sal. Boligen fremstår lys og indbydende med rolige farvetoner, lyse gulve og et behageligt lysindfald.
Stuen er rummelig og fungerer som boligens naturlige opholdsrum med plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. De store vinduespartier sikrer et godt lys i dagtimerne og et fint kig over området. Herfra er der udgang til den sydvestvendte altan hvorfra eftermiddagssolen kan nydes
Køkkenet er funktionelt indrettet med hvide elementer samt god skabs- og bordplads og fremstår i pæn stand. Indretningen er praktisk og velegnet til hverdagen.
Soveværelset er regulært med plads til både seng og opbevaring. Planløsningen er veldisponeret og giver en naturlig sammenhæng mellem rummene. Badeværelset fremstår med separat bruseniche og et enkelt udtryk.
Ejendommen er opført i 1966 og ligger i et grønt og etableret boligområde med fællesarealer og parkeringsmuligheder ved ejendommen. Der er kort afstand til indkøb, offentlig transport, som kan tage dig fra Vallensbæk til Københavns hovedebanegård på 15 minutter, Vallensbæk Strand og grønne områder samt nem adgang til større vejforbindelser.
En veldisponeret bolig med altan og en attraktiv beliggenhed.
Kontakt os for yderligere information eller for at booke en fremvisning.