Velkommen til Torvehuset og nærmere bestemt denne lejlighed, hvis størrelse er sjældent set i området. Lejligheden byder på en helt særlig atmosfære, der især kommer til udtryk i det åbne køkken-alrum og den lyse stue. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald, der strømmer gennem hele lejligheden og skaber en lys og livlig atmosfære. Her er masser af plads til både afslapning og socialt samvær, og den åbne planløsning skaber et naturligt flow mellem stue, køkken og spisestue. Lejligheden byder på luksuskomfort i form af gulvvarme i hele lejligheden og moderne genvindingsanlæg, som sikrer et sundt og allergivenligt indeklima. Bygningen er fra 2017 og dermed topisoleret hvilket sikrer et lavt varmeforbrug - og giver dig friheden til fx at høre musik uden at genere naboen.
Køkkenet har fået en markant opgradering med bl.a. indbygget ovn i højskab, Quooker, indbyggede stikkontakter, ekstra opbevaringsplads i køkkenøen samt ikke mindst en keramisk bordplade, der bryder rummet med sin mørke tone. Fra stuen er der direkte adgang til en 15 m2 stor altan, hvor du kan nyde den friske luft og solen fra formiddag til solnedgang - her peger retningen nemlig stik vest! Fra altanen kan du tilgå det let tilgængelige depotrum.
Lejligheden byder herudover på 3 gode soveværelser med masser af plads og fortsat skønt lysindfald. Lejlighedens badeværelse er særligt stort, så der er god plads til de travle morgeners forberedelser. Den praktiske vaskesøjle, store bruseniche med luksus rainshower, unidrain og det væghængte toilet er alt sammen med til at gøre rummet gennemført.
Beliggenhed unik som lejligheden: Utroligt centralt placeret med alt lige for døren!
Her er kun 1,5 minuts gang til nærmeste indkøbsmuligheder samt et bredt udvalg af restauranter/caféer lige rundt om hjørnet. Fitnesscentrene SATS og PureGym er begge i gåafstand lige så vel som det populære KAFFKA, der byder på et bredt udvalg af cuisine. For naturelskere er Vallensbæk Strand kun en kort cykeltur væk. S-toget og Letbanen er begge placeret en kort gåtur herfra, og dermed har du under 20 minutter til København og en nem rute til ydre København. Derudover er motorvejsafkørslerne tæt på, hvilket gør det let at komme rundt i både byen og de omkringliggende områder med bil.
Praktisk er det, når du kan parkere din egen bil i en p-kælder og slippe for at skrabe sne og frost. Overfor bygningen finder du nemlig p-kælderen, hvor du kan leje p-licens til parkering 24/7.
Bomstærk ejerforening
Torvehuset har en utroligt stærk bestyrelse i spidsen for den flotte drift. Her er et usædvanligt stort overskud i regnskabet, og høje lejeindtægter fra erhvervet i bygningen, hvilket er med til at holde fællesudgifterne langt nede. Foreningen har på eget initiativ sørget for etablering af et stort cykelskur, hvor hver lejlighed kan få egen dedikeret plads til cykler eller ladcykel. Foreningen sørger i øvrigt for løbende hjælp med servicering fx ved at sørge for filterskift af lejlighedens eget ventilationsanlæg. Desuden er foreningen i gang med udskiftning af dørtelefonen, der bliver udstyret med kamera. Desuden skiftes opgangsnøgler ud med chip, så hverdagen bliver endnu nemmere - alt sammen finansieret af foreningen.
En funktionel, stilren lejlighed med fantastisk lysindfald og udsigt!
Vi glæder os til at vise dig lejligheden!
Amagerbrogade 180
2300 København S