En lækker lejlighed fordelt over to etager venter jer her på Krøyers Plads i hjertet af København, hvor I fra den store altan forkæles med vandkig. Lejligheden ligger til den rolige side, væk fra Føtex og gennemgående gæster. Glæd jer til et hjem med højt til loftet, et fantastisk lysindfald og to badeværelser. Som bonus får I en privat P-plads til rådighed.
Praleretten? Nå ja, bygningen er så mesterlig, at den næsten altid bliver brugt på
forsiden af forskellige markedsrapporter i ejendomsbranchen. Den er også
prisbelønnet, såmænd som Verdens bedste boligbyggeri i 2016 ved MIPIM i Cannes.
Krøyers Plads er for jer, der hverken går på kompromis med beliggenhed, kvalitet eller livsnydelse. Alle byens muligheder ligger for døren herfra, hvad end det drejer sig om kultur eller natteliv. Broerne forbinder hele Holmen, Christianshavn og Kongens Nytorv med hinanden, hvilket gør det let at komme rundt. Et væld af lækkerier og kulinariske spisesteder er også inden for kort rækkevidde, og til fods når I også nemt metroen fra Christianshavn. Værd at nævne er det også, at forenigen har et båd- og kajaklaug.
Det eksklusive hjem prydes af Dinesen-gulve, et stilrent interiør og en pragtfuld atmosfære. Nyd tilværelsen i det indbydende opholdsmiljø med stue og køkken-alrum i åben forbindelse, hvor der også er direkte udgang til den sydvestvendte altan. Køkkenets hvide, grebsfrie elementer udstråler en tidløs elegance med integrerede hårde hvidevarer af høj kvalitet. Det fornemme udtryk er videreført i begge badeværelser, hvoraf det i stueplan også har plads til vaskefaciliteterne. Det andet er placeret på øverste etage sammen med de to flotte værelser, hvor ovenlysvinduerne bidrager med et enestående lys. Det ene af værelserne har ydermere et walk-in-closet.
Begge etager har udgang til trappeopgangen med elevator.
Dette var blot et udpluk af herlighederne af denne sublime lejlighed, hvor I kommer til at bo tæt på alt, hjertet kan begære og mere til tæt ved vandet. Vi glæder os til at vise jer resten.