I Frederiksstaden finder I denne elegante lejlighed, som har højt til loftet og en fantastisk planløsning. Lejligheden er et oplagt forældrekøb, og beliggenheden sørger for nærhed til alt det, som bymennesket elsker.
Det er ganske få skridt, der adskiller jer fra de smukke omgivelser i Kongens Have, og I har ligeledes kort afstand til Marmorkirken, Strøget og et fænomenalt udvalg af caféer, barer og spisesteder. Alt det praktiske såsom offentlig transport og indkøbsmuligheder er også inden for nær rækkevidde.
Hjemmet ligger i stueetagen i en smuk ejendom fra 1943, der præsenterer sig flot i bybilledet. Hele boligen fremstår lys og indretningsvenlig takket være den vidunderlige rummelighed, som giver hjemmet en fantastisk atmosfære.
Lejligheden indledes af en entré med indbyggede skabe, og i køkkenet oplever I et pænt, klassisk udtryk, hvor der er gode opbevaringsløsninger og fint med albuerum til madlavningen.
Stuen har en utrolig god størrelse, så den let indrettes med sofaområde og et afsnit til sengen, uden at rummet føles småt. Endelig skal I se badeværelset, som har terrazzogulv, hvide fliser og et separat bruseafsnit.
Som bonus har I også nem adgang til de grønne fællesarealer, som findes lige for foden af ejendommen.
Lyder det som et sted for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.